Tekniske data om Movac

Skruetanke

Skruetanke er en ny opfindelse til den tredje generation af mobile affaldssug. De er blevet udviklet yderligere for at effektivisere håndteringen af affaldet og for at opnå en mere stabil transport ud i rørene og op i bilen.

I skruetanken føres affaldet ud i transportrøret af en snegl. Det resulterer i en hurtigere tømning og at undertrykket i bilen sænkes og tømningen derved bliver mere støjsvag.

Skruetankene kan placeres én eller flere sammen, i en betongrube under jorden, i en kælder eller lignende sted. Hvis man mangler plads, har Envac også færdige betonbunkere SCTPM, hvor skruetank og motor er installeret fra fabrikken.

Skruetankene fås i forskellige størrelser og med mange forskellige affaldsindkast.

Mobilsugbil – VL-5

Vores nye mobilsugbil VL-5 er blevet udviklet til at kunne håndtere affaldet mere effektivt, mere miljøvenligt og væsentligt mere støjsvagt en tidligere biler. Chaufføren styrer selv processen og tømningen af de forskellige tanke fra bilen.

Affaldet komprimeres i bilen og transportluften rensens før afkast. Et mindre undertryk gør tømningen mere stille. Den øgede kapacitet i bilen gør at man kan tømme flere anlæg, hvilket giver mindre kørsel og mindre tung trafik i området.

Den tredje generations mobilsugbil – VL-5 er udviklet i samarbejde med Scania og den kan bl.a. køre på biogas.

Transportrør

Tankene forbindes med transportrør med en diameter på 400 mm. Rørene er fremstillet af stål og lægges under terræn - i en dybde på 50 cm eller mere.